OPSTARTSGUDSTJENESTE I CHRISTIANSKIRKEN

- d. 14. august kl. 10.30 - med dåb og nadver

Der er noget næsten programmatisk over at få lov til at begynde en ny gudstjenestesæson her efter sommerferien med budskabet om, at Gud er i gavehumør og i sin gavmildhed glædeligt deler ud.

Solen gryr over en ny dag

og guldet,

livet,

lysten

og lyset spredes.

Søndagens tekst ligger ikke op til at vi skal bruge alt for meget krudt på at bedømme os selv og hinanden for, hvorvidt vi nu er værdige til at tage imod gaven, snarere forholder det sig på samme måde som det forhåbentlig også en dag vil gøre det for dåbsbarnet i forhold til sin dåb: som en et livsvigtigt tilhørsforhold man allerede er sat ind i forud for sin stillingtagen, og som man snarere betragter som en gave.

For det som Guds gave og dåbens gave har til fælles er, at de begge rummer et normativt islæt, idet de beskriver verden som den bør være; en verden, hvor skatten og hjertet altid er det samme sted; en verden, der ikke udelukkende styres af tilfældigheder eller markedskræfter, men en verden som først og fremmest er farvet af foreningen af Gud og menneske i kraft af Jesu sejr over døden.

En verden, hvor vores utilstrækkelighed kontrasteres af en essentiel kærlighed.

Vi er så heldige, at der til gudstjenesten vil være barnedåb.

Vi ses i din danske kirke i Berlin!

Organist: Anne Mette Iversen

Kirkesanger: Liza Steinbock

Præst: Thomas Buelund

DAGENS SALMER

749: I østen stiger solen op

448: Fyldt af glæde over livets under;

270: Luk øjne op, o kristenhed

365: Guds kærlighed ej grænse ved

439: O du Guds lam

476: Kornet som dør i jorden

441: Alle mine kilder skal være hos dig

DAGENS TEKSTER

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit andet brev til Timotheus: 

Jeg påminder dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Andet Timotheusbrev 1,6-11

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde: »Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.« Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.« Lukasevangeliet 12,32-48