Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Frederiksberg Ungdomskor

OKT
16

Koncert med Frederiksberg Ungdomskor


Søndag d. 16. oktober 2022, kl. 13:00
Christianskirken, Brienner Strasse 12, 10713 Berlin
Koncert med Frederiksberg Ungdomskor

BESØG FRA FREDERIKSBERG/UNGDOMSKOR PÅ BESØG FRA DANMARK

Frederiksberg Sogns Ungdomskor er et kor for børn og unge fra 5. klasse og op i og efter gymnasiet. Koret er det ældste af tre kor i sognet og rummer til daglig cirka 25 sangere. 

Koret synger salmer og sange samt større værker for kor og instrumenter. De bidrager til gudstjenester og koncerter med både klassisk og rytmisk musik for lige stemmer. 

    Koret har en stærk tradition for at besøge den danske kirke i udlandet og rejser jævnligt på besøg i nære og fjerne egne. De senere år har koret været i Canada, Norge/Sverige og på Bornholm. Koret optræder også uden for kirken, og har blandt andet optrådt ved Frederiksberg Høstfest, for Prinsesse Marie ved Copenhagen Cooking og sunget kor på en indspilning med rapmusikeren ArtigeArdit. 

    Ved besøget vil ungdomskoret synge til familiegudstjenesten, hvorefter der vil være en fælles frokost, og dagen sluttes af med en lille koncert hvor koret synger nordisk musik, og hvor man også kan være heldig at få lov at synge med selv. Der vil være musik af blandt andre Carl Nielsen, Edvard Grieg i tillæg til folkeviser fra både Sverige, Norge og Danmark.