Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Danskworkshop til børn

SEP
23

Danskworkshop til børn


Lørdag d. 23. september 2023 (hele dagen)
Christianskirken, Brienner Strasse 12, 10713 Berlin
priser fremgår af beskrivelsen
Danskworkshop til børn

WORKSHOPS I DANSK FOR BØRN

Formålet med workshops i dansk for børn i alderen 7-17 år er give børnene kendskab til det danske sprog og til dansk kultur.

Hver workshop er bygget op omkring et tema, der behandles i undervisningen og der er mere fokus på leg end på tavleundervisning.

Jeg bruger læring gennem leg under workshoppen, hvor vi efter en kort introduktion gennemspiller situationer fra hverdagen som f.eks. (slik-)indkøb eller laver et mini-interview på dansk, et mini-teaterstykke på dansk, laver kryds og tværs med nye ord på dansk eller små konkurrencer osv.

Forældrene er velkomne til at tage en kop kaffe eller te og sidde og hygge sig i rummet ved siden af eller udenfor i solen under undervisningen.

Tilmeldingen løber frem til fredag den 16.juni.

Datoer og temaer i 2023:

Lørdag den 1. juli: Det danske flag

Lørdag den 23. september: Bondegården

Alderskategorier:

Lillegruppe: 7-9 år

Mellem- og storegruppe: 10-17 år

Tider: lørdag den 1.juli og lørdag den 23. september

Lillegruppe (7-9 år): 9:30-11:00

Mellem- og storegruppe - begyndere (10-17 år): kl. 11:30-14:30; kendere (10-17 år): kl. 15:00-18:00

Priser per barn per workshop:

Lillegruppe (7-9 år): 35,00 EUR*

Mellemgruppe (10-17 år): 45,00 EUR*

Storegruppe (10-17 år): 45,00 EUR*

Størrelser på grupperne:

Minimum: 5 deltagere

Maksimum: 10 deltagere

*Alle priser er bruttopriser.

Ret til ændringer forbeholdes.

LIDT OM UNDERVISEREN:

Jeg hedder Dorte Bruun Christensen og jeg kommer oprindeligt fra en lille by udenfor Vejle. Mit sidste studieår på Københavns Universitet tog jeg i Berlin som udvekslingsstuderende i 2004, hvorefter jeg arbejde blandt andet for Den Danske Ambassade, Det Jødiske Museum og

på en sprogskole her i Berlin. Efter nogle år som projektleder i et kommunikationsbureau grundlagde jeg min egen virksomhed i 2011, hvor jeg tilbyder sprogundervisning og oversættelser. Siden 2021 tilbyder jeg også danskundervisning til børn og i 2022 lavede jeg de første workshops i dansk for børn.